09 Nov

Anerkendende politik

En september aften 2010 ligger en skolelærer i Esbjerg vågen. Hun spekulerer over, hvem der mon har klaget over hende. Men det er der ikke nogen, der har. Faktisk skal hun slet ikke til møde med inspektøren, som hun tror. Hun skal hyldes med blomster, fordi hun gør et fantastisk stykke arbejde.

Næsten hver gang folkeskolen var i medierne i 00’erne, vankede der kritik. Igen og igen blev lærerne skældt ud af politikerne. For at vende udviklingen startede jeg i 2010 med at indsamle over 100 fortællinger om gode lærere – og overraske den kvindelige lærer med blomster.

Siden er jeg kommet i Folketinget og arbejder nu hver dag på at føre anerkendende politik.

For tænk, hvad vi kunne opnå, hvis politikerne holdt op med at skælde ud og i stedet fokuserede på det, der virker?